Forelskelse

Forelskelse er den bedste, men samtidig værste følelse i hele verden. Og det er så svært, at definere hvornår man er forelsket. Jeg har fået nogle spørgsmål omkring forelskelse, og nogle spørg: "Hvornår ved man om man er forelsket?" Åh. Det er sådan et svært spørgsmål, og jeg ville ønske der var et svar på det. Men det er der desværre ikke, forelskelse kan mærkes så forskelligt fra folk til folk. Der er ikke nogen ens måde, at være forelsket på. Før jeg mødte min kæreste troede jeg jo, at jeg havde været forelsket før. Var helt sikker i min sag, når veninderne og jeg snakkede om drenge og forelskelse. Men da jeg mødte ham, og lærte ham at kende - Skete der bare noget inde i mig, der kom en følelse jeg aldrig havde oplevet før. En følelse af, at hvis han ikke bliver min må han slet ikke blive nogen andens. Det er en helt speciel ting, at blive forelsket. Man kan ikke vide hvornår man er det, det er noget der kommer. Og når det sker, er man ikke et sekund i tvivl om det. Det var jeg i hvert fald ikke...

Men man skal også passe på, lige så fantastisk en forelskelse kan være - lige så slemt kan det være. Jeg var heldig, at min første forelskelse gengælde min kærlighed og havde det på samme måde som jeg havde det. Men man kan nemt blive udnyttet, det svært at vide hvornår man har fundet den helt rigtige. Den som man kan stole på, og som man ved ikke gør en ondt. For hvordan skelner man mellem dem som kun ønsker, at såre en eller dem som virkelig elsker en? Det kan man egentligt ikke, efter mit hovede - Hvis man virkelig er forelsket i en person, kan man intet gøre. Så kan man kun håbe på, at den person man elsker, elsker en igen. For man kan ikke selv vælge hvem der bliver forelsket i en, eller hvem man selv bliver forelsket i. Kærlighed er et stærkt ord, som mange i dag misforstår eller hurtigt kan udnytte. Idag har man meget travlt med kærlighed, og man misbruger tit kærlighed og jeg elsker dig. Man skal passe på de ord, og ikke lade dem miste sin betydning. For man ved når det er helt rigtigt. Men man skal aldrig nogensinde opgive ens håb om, at finde kærligheden. Der er en til alle derude et sted, og uanset hvor meget man tænker "jeg finder aldrig en kæreste", så skal man nok en dag finde ham. Den dag man stopper med, at gå så meget op i, at finde en kæreste og starter med at nyde sit liv - Der finder man ham, når man ikke fokusere på det, og bare nyder livet så kommer ham. Man kan hurtigt og nemt blive desperat efter kærlighed, men det er der ingen grund til at være. Man har et helt liv foran sig, og fordi man kun er 18-19 år, og endnu ikke har fundet ham/hende, er der stadig håb derude. Kærlighed kommer der, hvor man mindst venter det.

Der var også en pige, der spurgte mig: "Men hvordan kan du være sikker på, at din kæreste er din store kærlighed, og i altid vil være sammen? Jeg sad længe og tænke over det, og det jo ikke noget man kan være sikker på, at vi altid er sammen. Min mor sagde engang til mig: "Du vil komme hjem til mig, mange gange i dit liv og sige du har fundet din store kærlighed, rigtig mange gange. For hvergang du møder en, og du mærker den rigtige forelskelse er han din kærlighed nu og her." Det har hun jo egenligt ret i, jeg tror sagtens man kan blive forelsket mange gange i sit liv - Hvor man altså er, rigtig forelsket. Og man vil mange gange kunne sige, det her er min store kærlighed. Men lige nu og her, er min kæreste min helt store kærlighed og det er ham mit hjerte tilhøre. Det er ham der hver aften sørger for, at jeg ligger med den samme følelse, og hver morgen vågner og er glad. Kærlighed er en usikker ting, og man skal nyde det mens man har den. Gøre alle de ting man har lyst ting og tag nogle chancer - Lev livet med kærligheden, aldrig glem den eller opgiv håbet.