Det at være cutter

De fleste kender til begrebet "cutting", men jeg møder utrolig mange mennesker der er fyldt med fordomme om dette emne. Men i de fleste tilfælde jeg støder på, er det simpelthen fordi folk mangler viden omkring dette emne. Men jeg er træt af folks fordomme omkring cutting, de fleste påstår man er opmærksomhedskrævende og endda egoistisk. Jeg synes folk skal tænke sig om, før de begynder at sige deres mening omkring folk som cutter - Det er et seriøst emne, og det ikke noget som nogen mennesker gør for sjovt... For det er ikke "bare" lige noget man gør, der ligger altid en historie bag. Folk som ikke selv har prøvet det, kan ikke forstå eller sætte sig ind i hvor meget smerte en person må være i, før de kommer til tanken om at skære sig selv med et barberblad indtil de begynder at bløde... Jeg har været cutter i mange år, det startede da jeg var omkring de 12-13 år og min far slog mig for første gang. Har dog ikke skåret i mig selv hver evig eneste dag siden jeg var 12, det er meget i perioder - Jeg kan nogle gange gå i 1-2 måneder uden problemer, hvor jeg bare er glad hele tiden og det hele køre. Så kan min depression lige pludselig komme frem i mig, nogle gange ved jeg ikke engang selv hvorfor - Det er bare noget der pludselig kommer, det ikke noget jeg selv har kontrol over. Det lyder underligt, men det er sådan det er. Nogle gange er man bare ked af det uden nogen egentlig grund, det kommer bare pludseligt - Og hvordan skal man ændre på det, når man ikke engang ved hvad der er galt med en? Det er så utrolig svært, og det så svært at få støtte fra folk, fordi man netop ikke ved hvad der kan hjælpe en.. 

Men når jeg skære i mig selv, skærer jeg aldrig dybt nok til ligefrem at dø - Skære kun lige dybt nok til, at mærke den smerte der kommer af det. Den smerte gør noget ved en, specielt ens tankegang. Man bliver på en måde helt afhængig af den smerte, der kommer ud af det. Når man sidder alene på sit værelse klokken 3 om natten og man er helt ude af den, alle ens tanker køre rundt og man tænker på alt muligt - Det hele bliver bare for meget for en, man kan mærke så meget smerte i ens hjerte og krop, at man ikke ved hvad man skal gøre af sig selv. Når man så skærer i sig selv, føles det helt befriende... Det er som om, at hele den boble fyldt med ens problemer bare springer og man bliver helt let i kroppen - Man er et helt andet sted, man kan pludselig trække vejret og slappe af. Det er en så sindsyg speciel følelse, som er så svært at beskrive. Man glemmer bare alt omkring en, man kommer ind i sin egen lille verden og mærker kun den smerten barberbladet giver - Man glemmer al den smerte man sad med indeni som virkelig gjorde ondt, den forsvinder væk og man fortrænger den på en måde..

For at vende tilbage til starten af mit indlæg, hvor jeg nævner de fleste mener man er opmærksomhedskrævende og egoistisk. Jeg kan blive så vred når folk siger de to ord, og forbinder dem med folk der cutter. Hvordan kan det nogensinde være opmærksomhedskrævende? Hvis det at cutte var opmærksomhedskrævende, ville vi stå og cutte i os selv lige foran folk, så alle mennesker kunne se hvad vi havde gang i. Vi ville derimod ikke sidde inde på vores værelse med alt lys slukket klokken 3 om natten og holde sig selv for munden, for ikke at vække ens forældre som ligger lige inden ved siden af. Vi ville ikke gå med lange trøjer for, at dække vores arme. Vi ville ikke gå og tænke over, hvor vi skulle skære os henne, så der var mindst mulig chance for at det ville blive opdaget. Vi ville heller ikke være så gode til, at have så mange undskyldninger klar hvis folk endelig busted os.
Os som cutter, har gennemtænkt alt og vi gør alt for folk ikke skal opdage noget, netop fordi vi ikke ønsker opmærksomheden ved det. Den opmærksomhed betyder ingenting, vi ønsker ikke der skal være fokus på os, det er netop det vi slet ikke ønsker - Det eneste vi ønsker er, at folk prøver at forstå os og lytter på hvad vores historie er...
Synes folk skal begynde at tænke over, hvad de siger før de begynder, at udtale sig om folk der har cutting problemer mm. Man skal altid sørge for, at have baggrundsviden omkring tingene før man udtaler sig. Det så vigtigt, specielt for os som cutter! Når man er i den situration har man ikke brug for, at folk skal kaste mere negativt ned over en..

* (Billedet jeg har vedhæftet til indlægget, er et 4 måneder gammelt billede af mit ben. Har stadig nogle små ar efter det, men de er næsten væk og det er fordi jeg ikke skære dybt nok til det er ar der bliver der forevigt.)