Psykiske lidelser

Jeg synes at psykiske lidelser, er en af de værste former for sygdom der findes. Du skubber folk væk, du kan ikke længere mærke dig selv, ved ikke hvem du er eller hvem du gerne vil være. Du gør ting, som du aldrig har gjort før, og som folk ikke forstår. Du står alene, savner nogen, men du ved ikke hvem eller hvad og der er ikke rigtig nogen der kan hjælpe. Du vil gerne blive bedre, men du er så fucking bange. Og dét er ikke engang det værste. Det værste er, at folk ikke kan se det. De kan ikke forstå det. De anser dig for værende egoistisk, og led, fordi du ikke ringer tilbage, eller fordi du aflyser aftaler. De ved måske ikke at du ikke har været i bad i en hel uge, at dit værelse flyder med tallerkner fyldt med mad som du ikke har rørt, og at du ikke kan huske hvornår du sidst gik ud af dit værelse, eller snakkede med nogen. Mennesker har tendens til at tro at du gør det med vilje. At du har forvandlet dig til et ondt, og egoistisk menneske. Og du begynder at tro på det. Du bilder dig selv ind, at det nok er rigtigt. At du er ond, at du er led, at du er forfærdelig, at du ikke er god nok, at du nok bare ikke skal være her mere. Ikke lyt til dem, hør ikke efter. Træk vejret. Det er okay, du er okay.