Once a cutter, always a cutter

Story: I had promised myself not to cut for a whole month, mainly because the summer is coming up and it´ll be hard to cover up the scars and cuts, but also because I wanted to prove that I could stop whenever I wanted to. That I still had the power to do so. But today I relized that the truth is that I can´t. As I sat on the floor with tears in my eyes and blood on my wrists, I relized that I no longer control it. It controls me. I´m addicted to the pain the way a smoker is addicted to the cigaretts or the way a drug user is addicted to the drugs. And the worst part is that I´ll never be able to stop. Even if I do find the strenght not to cut, it´ll always be on my mind, Every second of every minute of every day for the rest of my life. I guess it´s true what people say.

Once an addict, always an addict.

Once a cutter, always a cutter.

Socialangst

Jeg har udover min depression, fået konstateret socialangst. På en måde er det dejligt, at få sat ord på hvorfor man reagere som man gør - Det hjælper mig til, at forstå mig selv langt bedre. Men på den anden side skræmmer det mig helt vildt, at jeg har fået konstateret endnu én psykisk lidelse. Det utroligt skræmmende og dejligt på samme tid.. Det er en virkelig underlig følelse, og kan ikke rigtig finde ud af hvad jeg skal tænke om alt det her.

Psykiske lidelser

Jeg synes at psykiske lidelser, er en af de værste former for sygdom der findes. Du skubber folk væk, du kan ikke længere mærke dig selv, ved ikke hvem du er eller hvem du gerne vil være. Du gør ting, som du aldrig har gjort før, og som folk ikke forstår. Du står alene, savner nogen, men du ved ikke hvem eller hvad og der er ikke rigtig nogen der kan hjælpe. Du vil gerne blive bedre, men du er så fucking bange. Og dét er ikke engang det værste. Det værste er, at folk ikke kan se det. De kan ikke forstå det. De anser dig for værende egoistisk, og led, fordi du ikke ringer tilbage, eller fordi du aflyser aftaler. De ved måske ikke at du ikke har været i bad i en hel uge, at dit værelse flyder med tallerkner fyldt med mad som du ikke har rørt, og at du ikke kan huske hvornår du sidst gik ud af dit værelse, eller snakkede med nogen. Mennesker har tendens til at tro at du gør det med vilje. At du har forvandlet dig til et ondt, og egoistisk menneske. Og du begynder at tro på det. Du bilder dig selv ind, at det nok er rigtigt. At du er ond, at du er led, at du er forfærdelig, at du ikke er god nok, at du nok bare ikke skal være her mere. Ikke lyt til dem, hør ikke efter. Træk vejret. Det er okay, du er okay.

Student 2015

Jeg har lige modtaget min studenter hue, jeg burde være glad - Men det er med meget blandede følelser jeg modtager den. Jeg er endelig ved at være færdig efter 3 lange år i gymnasiet på STX. Det er selvfølgelig en dejlig følelse at jeg kan se målstregen. Men det har været 3 år med utrolig mange nedture, hvor jeg virkelig har skulle kæmpe for at bevare mit gode humør og kæmpe videre. Har min depression, angst og mine cutting problemer jeg kæmper med - Hvilket har gjort det utroligt svært, at have mit fokus på afleveringer, lektier og skolen generelt. Jeg begynder også, at mærke en usikkerhed på mig selv og ikke mindst en nervøsitet i forbindelse med eksaminerne. Det forfærdeligt.. Jeg er så dårlig til den slags fordi jeg forventer rigtig meget af mig selv, og jeg ønsker at klare det uden problemer. Hvis nogle af jer andre også bliver studenter her i 2015, så ønsker jeg jer alt held og lykke med det hele! Gør jeres bedste, andet kan man ikke forlange - Selvom man tit kommer til det haha.

Ægte kærlighed

Jeg faldt lige over den her tekst på Tumblr, synes den er så smuk.. Ville lige dele den med jer:

”Jeg har svært ved, at hun er så ked af det, og at hun er så ødelagt, for hun fortjener intet af det. Jeg har svært ved, at jeg ikke kan hjælpe hende gennem hendes sværeste tider, når det er det jeg allermest vil. Jeg har svært ved, at forstå, hvorfor denne søde pige skal have det så svært, når det eneste hun fortjener, er det bedste af det hele. Jeg har svært ved at acceptere det faktum, at selvom jeg vil gøre alt for hende, og selvom jeg altid vil hjælpe hende og føre hende gennem alle hendes problemer og dårlige tider, så kan jeg ikke mest af alt, så har jeg svært ved at se hendes krystal klare øjne blive så våde, at de næsten ikke er genkendelige mere og det smukkeste smil, som jeg nogensinde har set, gå til grunde. Jeg ved hvad du fortjener og jeg ved ikke hvordan jeg skal give dig det og jeg synes fandeme det er svært”

Drømmen

Jeg glæder mig til den dag, jeg vågner op i vores lejlighed. Du ligger til venstre for mig og er stadig ikke vågnet. Et kort øjeblik tror jeg, det er en drøm, men så trækker du mig tættere ind til dig, så vi ligger hud mod hud. Gulvet bliver belyst af sollyset udefra og rummet bliver varmet op af os. To individer, et sted på samme tid. Alt andet er ligegyldigt, for lige nu er vi her og vi er sammen. Jeg glæder mig til at lede efter dine læber under lagnet, lave morgenkaffe til dig, danse rundt i undertøj til dårlige toner med dig, finde tryghed i dine arme både mandag og fredag morgen, bestille take-a-way og ligge på gulvet og snakke om vores dag, drikke overpris vin og hænge rygende ud af vinduerne, gå ud lørdag aften og danse vores fødder af, vågne søndag morgen og placere et kys på din pande, lave lækre middage og se kærlighedsfilm fra 90’erne. Bare være sammen med et andet individ og ikke bekymre sig om fremtiden. For alt der betyder noget er lige her, lige nu, i vores lejlighed.

Savn

Når mit hoved fucker og prøver, at få mig til at tro jeg savner min eks kæreste og vores forhold:

"Det er på tidspunkter som dette jeg savner dig…Jeg vil bare gerne sidde og nusse din mave, bide dig lidt i øret, holde om dig, mærke din krop, se dit ansigt, høre din stemme.. Og så slår det mig..Det sgu ikke dig jeg savner.Det er det vi havde sammen jeg savner. Jeg synes det helt sjovt at jeg en dag vil gøre alt det vi plejede at gøre, med en anden.. En som er bedre end dig."